Efter at have arbejdet med inklusion kan vi på konkluderende vis antage at både sociologi, økonomi og politiologi spiller ind. Politikerne har forskellige holdninger til inklusion, og Enhedslisten er det eneste parti, der er imod inklusionsloven. Både Konservative og Enhedslisten er enige om, at erklæringen ikke er ment som en sparerøvelse, men det er blevet sådan, hvilket er en stor ulempe for inklusion, da det var meningen, at penge skulle følge børnene. Og sådan skal det ikke være.
Fordelene ved inklusion er, at alle børnene er i et større fællesskab, hvor ingen børn er direkte udenfor fællesskabet, fordi specielbørnene bliver inkluderet i det almene område. Der er dog eksempler på, at børnene alligevel bliver ekskluderet fra fællesskabet i en folkeskoleklasse, da de har specielle og særlige behov, hvilket de almene børn ikke kan forstå.
Hvis undersøgelserne, som vi har taget udgangspunkt i, er sande, kan vi altså betragte, at Staten sparer penge på inklusion. Men det kan godt være, at det er en sparerøvelse nu og her, men det vil i fremtiden måske ikke være den sparerøvelse, som det er nu. Selvom man stadig arbejder på at uddanne specielpædagoger til børnene, så kan det i sidste ende med, at det bliver langt dyrere i fremtiden, fordi man har skabt problemer uden at indse, at det er for sent at rette op på dem, og det bliver derfor dyrere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar