Politikernes synspunkter på inklusion

Konservatives holdning til inklusion

Konservative vedtog sammen med alle andre partier undtagen Enhedslisten at ændre folkeskolereformen i år 2012. Det betød, at elever fra "specialområdet" skulle inkluderes i den almindelige folkeskole. Hensigten var, at midlerne fra specialområdet skulle følge med eleverne, så der blev taget hånd om de elever, der havde særlige behov. Man har dog fundet ud af, at udgifterne til specialundervisning er faldet med 4,7% fra år 2011 til år 2012, og der er tilsvarende ikke sket en stigning i midlerne ved normalområdet. En undersøgelse af BDO viser, at udgifterne til normalområdet også er faldet med 1,1 %.

Kandidaten, Lars Gravgaard Hansen fra Konservative mener, at inklusion aldrig må blive en spareøvelse, hvilket han synes, det er ved at blive. Han beskriver bl.a. en situation, hvor fire børn er blevet inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse. De fire børn har behov for mere opmærksom og har brug for særlige forhold som eksempelvis en lærer at støtte sig til. Disse børn kræver naturligvis mange flere ressourcer end de andre børn i folkeskoleklasserne, og det store problem er, at der ikke bliver tildelt nok ressourcer til sådanne eksempler af inklusion.



Lars Gravgaard Hansen nævner også, at han håber, at der er nogle, der tager sig seriøst af børnene og deres forældre, så alle parter får en god oplevelse af at gå i skole. Børnene skal tages seriøst, og som han skriver, skal de føres frem i stedet for at blive skubbet igennem et system, som ikke er beregnet til inklusion.

Han nævner f.eks. en pige ved navn Cecilie, som havde tilbragt fire år i en folkeskole, hvor hun blev ekskludret for fællesskabet i klassen, fordi hun var anderledes. Lars Gravgaard Hansen slår klart ned i, at det er en spareøvelse.   

Konservative.dk

Enhedslistens holdning til inklusion

Enhedslistens ordfører Lars Dohn har udtalt følgende om inklusion:  

- "Man kan ikke lave inklusion uden at investere penge i området. De svageste elever bliver taget som gidsler, for det er umuligt for lærerne at tilgodese elevernes særlige behov, når der stadig sidder over 25 elever i klassen, kun er én lærer til at hjælpe eleverne, og når lærerne ikke er fagligt opdaterede på elevernes særlige behov."

Lars Dohn har taget fat i Folketingets undervisningsminister Christine Antorini, og hun afviser, at inklusions reformen er en spareøvelse:

 ”Når jeg ikke bruger ordet spareøvelse, er det, fordi jeg vitterlig ikke mener, det er en spareøvelse. I en spareøvelse tager man fra nogle og giver til andre.”

Enhedslisten er meget kritiske overfor inklusionsloven. Lars Dohn siger blandt andet:

- "Da Regeringen, DF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance vedtog inklusionsloven, garanterede de, at pengene fra specialområdet ville følge med eleverne over i normalområdet, men skolerne har ikke set skyggen af de penge. Det er blevet en spareøvelse, og det går ud over eleverne. Og det skal regeringen naturligvis rette op på."

Han nævner også, at Enhedslisten var det eneste parti, der stemte imod inklusionsloven, fordi de ikke mener, at det er alle børn, der har bedst af at blive inkluderet i normalområdet. De mener, at alle børn skal have mulighed for at få det tilbud, der er bedst for netop dem. Hvis det er inklusion i normalområdet, der er det bedste for netop det enkelte barn, så skal der naturligvis ifølge Lars Dohn ske en inklusion, men hvis barnet i stedet har brug for en speciel tilrettelagt undervisning, skal det være en mulighed. Han nævner derudover, at hvis inklusion skal kunne lykkedes, så det er et tilfredsstillende behov for alle parter, skal der være ressourcer nok til barnet. Det gælder f.eks. ekstra lærere i klassen og færre elever i klassen.

Enhedslistens syn på inklusion 

Inklusion sparer staten penge!

Enhedslistens antagelser var gode nok:

På denne graf udviklet af folkeskole.dk ses det tydeligt, at antallet af penge, som bliver brugt pr. elev, er blevet betydeligt mindre fra 2011 til 2012. Her kan man så se, at enhedslistens antagelser om, at inklusionen ville blive brugt som en måde at spare penge på, i stedet for en måde at få alle med.

link til enhedslistens udsagn: Enhedslisten.dk

Kommuner sparer for meget

Mange kommuner vælger at skære ned på deres budgetter for folke- og specialskoler i år 2013, (2013 er det første hele budget-år med den nye inklusionslovgivning.) Det der sker, er at pengene "bare" bliver sparet og ikke følger med specialeleverne over i de almindelige folkeskoler, som var meningen. I 4 ud af 10 kommuner vælger man at spare pengene på støtte for børn med særlige behov, som går i en almindelig folkeskole. Det er meget få kommuner, der vælger at lade pengene følge med eleverne, det er ca. 4% af alle landets kommuner, der vælger at gøre dette.

Formanden for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen udtaler følgende;
"Det er jo år efter år, der spares. Der forsvandt en kvart milliard fra skolebudgetterne sidste år, hvor kommunerne sparede langt mere, end de behøvede. Så der er luft i budgetterne til at genoprette, og folkeskolen er et af de steder, der har holdt allerhårdest for. Det er deprimerende".

Link til: Folkeskolen.dk